Vaccinationer
-

Vaccination af hunde
Vaccineres mod:
Hundesyge (Canine distemper), Smitsom leverbetændelse (HCC), Parvovirus, Parainfluenza (Kennelhoste) og Leptospirose (Rottesyge/Weils syge).
Hvalpevaccinationsprogram:
Hundehvalpe vaccineres fra 8-ugersalderen og herefter igen ved 12 og 16 uger. Herefter gives en “teenagevaccination” mellem 6-12 månedersalderen.
Voksne hunde:
Vaccineres hvert 3. år mod Hundesyge, Smitsom leverbetændelse og Parvovirus. Vaccineres årligt mod Parainfluenza og Leptospirose.
Tillægsvacciner:
Rabies (hundegalskab): Kræves ved udlandsrejse med din hund. Vaccinen gentages hvert 3. år såfremt I stadig ønsker at kunne rejse med hunden.
Bordetella (bakteriel kennelhoste): Kræves typisk hvis din hund skal passes på en hundepension. Gives almindeligvis i næsen på samme måde som mennesker kan vaccineres med en næsespray.
-

Vaccination af katte
Vaccineres mod:
Kattesyge (Panleukopeni), Katteinfluenza (Calicivirus), Herpesvirus (Rhinotracheitis), Chlamydia og Smitsom leukæmi (FeLV).
Killingevaccinationsprogram:
Kattekillinger vaccineres fra 8-ugersalderen og herefter igen ved 12 og 16 uger. Herefter gives en “teenagevaccination” mellem 6-12 månedersalderen.
Voksne katte:
Vaccineres hvert 3. år mod Kattesyge. Vaccineres årligt mod Katteinfluenza, Herpesvirus, Chlamydia og Smitsom leukæmi.
Er din kat en ren indekat der aldrig kommer udenfor, da vaccineres den ikke mod Chlamydia og Smitsom leukæmi.
Tillægsvacciner:
Rabies (hundegalskab): Kræves ved udlandsrejse med din kat. Vaccinen gentages hvert 3. år såfremt I stadig ønsker at kunne rejse med katten.
-

Vaccination af kaniner
Vaccineres mod:
Kaninpest (Myxomatose) og Kaningulsot (RHD).
Killingevaccinationsprogram:
Kaninkillinger vaccineres en enkelt gang efter 5-ugersalderen.
Voksne kaniner:
Vaccineres en gang årligt mod både Kaninpest og Kaningulsot.
Tillægsvacciner:
Der er ingen tillægsvacciner for kaniner.